Søndag d.1.september kl.11.00 – 11.45
Foredrag: Der var engang et DRAMA!
Hvis du har stress, konflikt eller drama i dit liv og i dine relationer, vil det måske have rod i at du ikke tager vare på dig selv, dine personlige behov og ikke sætter sunde grænser.
Måske genkender du det, privat eller arbejdsmæssigt?
Dagens foredragsholdere har været der!
Kom og deltag i en sjov, eventyrlig fortælling med udgangspunkt i Dramatrekanten.
Den er én af de bedste modeller til at skabe bevidsthed om de usunde mønstre, der nødvendigvis må brydes for at skabe et liv med indre ro, tryghed og trivsel.
Annemaria Sienna Jepsen Bugge:
Neurokonsulent, mentaltræner, socialpædagog, underviser og supervisor.
Har gået i ”flinkeskole” hele sit liv og måtte gå ned med stress for at lære at tage sine egne behov først. Hun er især optaget af hvad hjernen og nervesystemet betyder for vores adfærd/relationer – og omvendt.
Naomie Anabel Petersen:
Grænsecoach, mentaltræner, hypnoterapeut, meditationsfacilitator, underviser og foredragsholder.
Har på den hårde måde lært at tage ansvar og lederskab for sit liv og egne behov, ved at sætte sunde grænser og opbygge et stærkt selvværd. I et unikt rum understøtter hun personlige udviklingsprocesser for dem, der ønsker at leve mere bevidst.