Lørdag d.16.marts kl.14.00 – 14.45
Foredrag: Nøglen til Frihed – om at forandre sit liv.
Vi mennesker er skabt til storhed. Vi er skabt til at gøre verden til et bedre sted og vi er skabt til at leve et fedt og fantastisk liv.
Desværre bliver vi programmeret til at finde fejl, have fokus på alt det der kan gå galt og være i hovedet frem for i kroppen. Det gør at vi skaber en masse i vores liv, som vi egentlig ikke ønsker.
Mit store hvorfor er at alle mennesker skal behandles ordentligt, især af sig selv. Vi kan være vores egen værste fjende og behandle os selv på en måde, som vi aldrig ville behandle et andet menneske.
Min livsmission er derfor at hjælpe så mange mennesker som overhovedet muligt til at stå stærkere i sig selv og behandle sig selv og andre med kærlighed og taknemmelighed. Få mennesker til at indse, hvor smukke, unikke og skønne væsener de selv er og derigennem slippe angst, stress, depression, tankemylder og lavt selvværd.
Kom og vær med til en forvandling, som du aldrig vil fortryde, men leve godt af for altid.