Rie Jespersen (foredrag)

Lørdag d.28.august kl.12.00
Foredrag: Mysteriet om de Bosniske Pyramider

Tænk hvis man opdagede nogle pyramider, der var endnu større og ældre end pyramiderne i Egypten… Når der er en stærk energi omkring Keopspyramiden, som er 139 meter høj, hvordan ville energien så være omkring en pyramide på 270 meter?

I 2005 opdagede man et pyramidekompleks i Bosnien-Hercegovina, som består af fire pyramider, en halvmåneformet konstruktion, to kegleformede hule bakker og et stort netværk af tunneller. Den største af pyramiderne, Solpyramiden, er 270 meter høj og hele 29.200 år gammel.

Hvert år besøger 50.000 mennesker de bosniske pyramider. Mange af dem kommer for at føle den helt særlige energi i tunnellerne og håber på at blive helbredt for deres fysiske sygdomme og skader.

I dette foredrag vil antropolog og moderne shaman Rie Jespersen fortælle den utrolige men sande historie om de bosniske pyramider. Du får svar på:
– Hvad er der blevet fundet i Bosnien?
– Hvorfor virker tunnellerne healende på dem, der opholder sig i dem?
– Hvilke spirituelle fænomener udspiller sig omkring pyramiderne?

Rie Jespersen har været ansat som supervisor ved udgravningerne af de bosniske pyramider, og hun er forfatter til bogen ’De Bosniske Pyramider’, der er udgivet ved forlaget Lemuel Books. I samarbejde med sin tvillingesøster Julie Mariel, arrangerer Rie Jespersen spirituelle rejser til de bosniske pyramider.

 

Lukket for kommentarer.