Lene Thuesen Hanger (stand)

På standen kan du møde:
Søstrene Lene og Louise Thuesen, der begge har en åben kanal til den åndelige verden. Du kan få guidance til hvad healing og regressionsterapi er, og på standen tilbyder Lene og Louise healing på briks eller siddende. Louise trækker engle kort, hvor du kan få en kærlig (og gratis!) guidance til, hvad du skal have fokus på lige nu. På standen kan du købe krystaller, som Lene også bruger aktivt i healing på briks og i workshop. I løbet af messen holder vi workshop med trance healing i en lukket gruppe.

Lene Thuesen Hanger
Spirituel healer. Jeg har en baggrund som hjerte sygeplejerske og monitor på lægemiddelforsøg, som jeg fortsat er beskæftiget med deltid. De seneste år har jeg udviklet mig som healer. Jeg er certificeret Reiki 1 og 2 Healer, samt certificeret Healings- og Regressionsterapeut. Jeg har 4 ugers trance healing kurser fra Arthur Findley College i England. Jeg er i øjeblikket i gang med en treårig uddannelse som Pacos shaman efter Q’ero-folkets tradition. Pacos shamanerne er blandt de mest kraftfulde healere i verden, og det er en kæmpe ære at blive undervist af dem. For nylig er jeg certificeret til krystal energi guide (ved KYLE GRAY). Jeg bor i en lille Landsby Gundsømagle, som ligger 14 km nord for Roskilde. Jeg har indrettet en lille klinik i mit bondehus, hvor jeg behandler mine klienter. Se mere på min hjemmeside www.lenethealing.dk

Louise Dryden Thuesen
Jeg er uddannet fra IT Universitetet i Digital Design og Kommunikation. I 15 år har jeg arbejdet på et stort digitalt bureau i København, hvor mine primære arbejdsopgaver er ledelse, coaching og workshop facilitering. De seneste år har jeg uddannet mig som naturterapeut (HEG) og spirituel healer (Engleskolen).
Jeg bliver mere og mere bevidst om min rolle i verden og hvordan jeg med fordel kan kombinere min intuition og guidance fra den åndelige verden med min ellers logiske tænkning. Jeg er meget optaget af at belyse det enkelte menneskes højeste potentiale og skabe tillid til egne evner, finde indre ro og nærvær. Som naturterapeut og healer med stærk englekontakt, tilbyder jeg afbalancerende healing og coaching i mit hjem i Valby og naturterapi ved skov og strand. På helsemessen deltager jeg som ”vågen” healer og holder energien, når min søster, Lene Thuesen, afholder trance healing workshop. Jeg er til stede på vores stand, og trækker gerne et engle kort til dem der måtte have lyst til det.

Lukket for kommentarer.