Margith Sommer (foredrag)

Foredrag:
Bliver du ind imellem misforstået?
Kom og hør hvorfor…

Alle mennesker danner nemlig hver især deres egen indre repræsentation af det, de oplever. Vi har et filter i hjernen, som sikrer, at vi ikke tager mere information ind ad gangen, end vi kan klare at forholde os til.

Et af elementerne i filtret styrer, om vi primært ser, hører eller mærker verden, eller måske har en faktuel tilgang til det, vi oplever. Og selvom de fleste mennesker jo både kan se, høre, føle og tænke rationelt,  vil vores foretrukne måde at opleve verden på have indflydelse på den måde, vi taler med andre mennesker på.

Når vi taler med mennesker, der har samme filter som os selv, går det som regel rigtig godt med forståelsen. Men når vi taler med mennesker, der har et andet filter, så har misforståelsen gode betingelser! Og det er ikke engang sikkert, at misforståelsen bliver opdaget lige der, hvor den sker. Måske opdager man det først senere, når resultatet af den samtale man havde viser sig at være noget helt andet end forventet.

Vil du blive klogere på, hvordan du selv oplever verden og også få løsningen til, hvordan du tilpasser dit sprog, så du sikrer dig, at andre forstår dig?

Kom til vores foredrag og bliv klogere på dig selv og andre.

Lukket for kommentarer.