Nykilde (foredrag)

Lørdag d.14.oktober kl.15.00 – 15.45 i  lokale 2
Foredrag:
Er du her?  – lige nu?

Mange af os lever i vores fortid eller i vores fremtid.
Hvor mange af os spørger os selv: ”Hvordan har jeg det lige nu?”.

På den måde fornægter vi vores NU – det eneste sikre vi har. Fortiden er en illusion, den er forbi. I morgen kommer aldrig, for når den gør det – hedder det ”i dag”.

At være bevidst til stede her og nu, kan være en af de sværeste tilstande der findes.

Vi har en tendens til at blive hængende i fortiden, læne os op af erfaringer og historier. Det er trygt – der er ingen overraskelser og nye ting vi skal forholde os til.

Eller også bygger vi vores liv på planer om noget vi reelt ikke ved vil ske.

Et foredrag, hvor du får lejlighed til at mærke efter.
Et foredrag, hvor du (måske) får et nyt syn på dit liv.
Et foredrag, spundet på humor, lethed og visdom.

Er du her?

Lukket for kommentarer.